

Nu hvor det er sommer er det godt at have både mad og drikke i orden. Udover at opretholde en god væskebalance her i varmen, er det også vigtigt at opretholde en god saltbalance, så man ikke bliver dårlig af al det vand man drikker. For at gøre det, er det oplagt at have styr på sine sommer-snacks, og her kommer nødder ind i billedet. Nødder og mandler er nemlig den perfekte snack til sommeren, da de er sunde, findes i mange varianter – både saltede og usaltede.
Nødder er den sunde snack
Udover en masse væske, sodavandsis og solcreme, er det godt at have nogle sunde snacks på lager derhjemme og på kontoret. Nødder er en sund snack der indeholder en lang række næringsstoffer og vitaminer. Du kan altså spise nødder med rigtig god samvittighed. Det eneste du skal være opmærksom på er, at nødder er meget kompakt næring, så det er bedst at spise moderat, da man ellers kan få for mange kalorier.
Typer af nødder
Der findes mange forskellige slags nødder, med forskelligt udseende, tekstur, smag, næringsindhold og holdbarhed, heriblandt:
- Mandler
- Macadamianødder
- Cashewnødder
- Hasselnødder
- Jordnødder
- Paranødder
- Pekannødder
- Pistacianødder
- Valnødder
Nødder som delikatesse
Udover nødder i deres rå form, som klart er de sundeste, så findes der også mange forskellige nødde-delikatesser og specialiteter som kan være eventyrlige at gå på opdagelse i. Alt lige fra økologiske cashewnødder med chili og lime, til økologiske spanske ristede mandler og saltede pistacianødder. Der findes mange smagsoplevelser derude der blot venter på at blive prøvet. Nødder er desuden et oplagt valg som snack til aftenbordet, enten alene eller når man har gæster. Det er både sundere, mere indbydende end eksempelvis slik og passer perfekt til sommerperioden. Du finder klart det største udvalg af nødder ved at købe dem på internettet.
Vær obs på holdbarheden
Når du køber nødder, så vær opmærksom på holdbarheden. Den er nemlig forskellig afhængigt af typen og hvordan de er behandlet og indpakket. Friske nødder holder sig i omtrent en uge i stuetemperatur, hvilket ikke er meget. Holdbarheden øges dog markant hvis du opbevarer dem køligt, f.eks. i et skab, og gerne i en tæt lukket pose eller tilsvarende lufttæt opbevaring. Du kan også fryse nødder, hvilket giver meget længere holdbarhed – for cashewnødder er det eksempelvis et helt år hvis de fryses ned. Cashewnødder kan holde i omtrent et halvt år hvis de blot er opbevaret lufttæt, køligt og mørkt.
Så udover holdbarhed og opbevaring, er et godt tip at få nydt nødderne mens de er friske og holder deres smag. Og hvis du har nødder til overs som du ikke orker at snacke, så husk at du også kan bruge nødder i din madlavning. Mange thai-retter indeholder nødder, hvilket er en god måde at få brugt dem alle og undgå madspil.